Er termoruden punkteret?

energiruder-picSådan finder du ud af, om termoruden er punkteret!

Når din termorude ser dugget eller “kalket” ud, og du ikke kan pudse det væk, så er termoruden sandsynligvis punkteret.

Hvis du er i tvivl men gerne vil have vished, er her et lille tip.

Køb en frysespray, og spray på samme punkt midt på ruden i 10-15 sekunder. Efter 5-10 sekunder tager du en klud og tørrer isen på ydersiden af glasset væk. Er der dannet is mellem glassene som du ikke kan tørre væk, så er din rude helt sikkert punkteret.

Skal den udskiftes?
En punkteret termorude er blevet utæt i forseglingen mellem de to lag glas.

Når du kan se dug eller “kalk” mellem glassene, så har ruden allerede været punkteret i et stykke tid, og den gas der er inde i ruden, er derfor væk. Det er derfor på tide at udskifte ruden, hvis du vil spare på energien.

Dug på ydersiden af ruden!
Hvert efterår får vi opringninger fra kunder der oplever, at der dannes dug på ydersiden af ruden. Det er et sundhedstegn og fortæller, at din rude isolerer rigtig, rigtig godt.

Om efteråret er luften meget vandholdig, og der dannes dug på kolde overflader. En lavenergi termorude er kold på ydersiden, da der ikke slipper varme gennem ruden indefra. Dug på ydersiden af din rude er derfor et sundhedstegn, og du skal blot være glad for, at din lavenergi termorude isolerer godt.

Læs mere om lavenergi termoruder

Udgivet i Lavenergi termoruder