Lydisolerende glas er kort sagt glas der dæmper den lyd, der trænger ind i huset fra eksempelvis en omfartsvej.
Lydisolerende ruder har en stor dokumenteret effekt. Men når det er sagt, så har vi haft både super gode og mindre gode oplevelser, efter at have monteret lydisolerende ruder.
Følgende citater kommer fra kunder:
“Efter I har monteret lydisolerende ruder, så har jeg for første gang sovet godt hele natten”
Et andet citat er:
“Jeg kan overhovedet ikke mærke nogen forskel i støjniveauet efter I har monteret lydisolerende ruder”
Og begge citater er med garanti korrekte. Lydisolerende ruder kan nemlig ikke stå alene, for det er slet ikke sikkert, det er gennem glasset, støjen kommer.
Hvis vinduer og døre ikke er helt tætte, så vil lyden “krybe udenom” ruden og ind i huset. Det er derfor meget vigtigt, at tætningsbånd i døre og vinduer er friskt og slutter tæt. Ellers svarer det til, at sove med åbent vindue.
Der er rigtigt mange DB hentet ved at skifte ruder, men igen; døre og vinduer skal være i god stand.
Ud over lydisolerende glas i døre og vinduer, bruges lydisolerende glas ofte i indvendige vægge i mødelokaler.
